DFF_top_mand.jpg
Quick Guide
GUIDE TIL ETABLERING
Afskedigelse

Der er flere ting, du skal tænke over, når du har besluttet dig for at afskedige en medarbejder, eller når din medarbejder vælger at opsige sin stilling. I funktionærloven er der fastsat visse minimumsregler for retsforholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder, som du skal følge, når du skal afskedige en funktionær. Funktionærers opsigelsesvarsel afhænger af ansættelsesperioden. En funktionær kan ikke opsiges uden lovligt varsel.

Opsigelsesvarsler

Ansættelsestid  Opsigelsesvarsler
0 - 6 mdr.        1 måned
6 mdr. - 3 år    3 måneder
3 - 6 år            4 måneder
6 - 9 år            5 måneder
Over 9 år         6 måneder

En opsigelse skal ikke nødvendigvis være skriftlig for at være gyldig, men en skriftlig opsigelse må stærkt anbefales af bevismæssige årsager. Af samme grund bør den ansatte kvittere for modtagelsen af opsigelsen.

Advarsel i god tid
Hvis der opstår utilfredshed med den ansattes arbejdsindsats, samarbejdsvanskeligheder eller andre forhold, som kan tilskrives den ansatte, bør arbejdsgiveren, ifølge krav om saglig opsigelse, give den ansatte minimum én, og gerne, flere advarsler. Den ansatte har så mulighed for at rette op på det pågældende forhold, inden der skrides til den yderste konsekvens, opsigelse. Man skal her give vedkommende et reelt tidsrum, hvori han/hun kan nå at forbedre det pågældende forhold - der kan fx. ikke gives en advarsel den ene dag og en opsigelse den anden. 

Advarsel ved forsømmelser
Formålet med en advarsel kan også være at præcisere, at et bestemt forhold eller opførsel (fx møde for sent eller negativ tone/adfærd), som ikke i sig selv kan karakteriseres som grov forsømmelser, ved gentagelse kan medføre bortvisning. En advarsel kan således danne grundlag for en saglig opsigelse eller en bortvisning, afhængig af forholdene. karakter. Ofte kræves det, at der er givet op til 2-3 advarsler.

Anbefaling
En ansat omfattet af funktionærloven har til enhver tid ret til skriftligt at få bekræftet ansættelsesvilkår og afskedigelsesforhold. En anbefaling bør indeholde varighed på tjenesteforholdet, og hvilket arbejde den ansatte hovedsageligt har været beskæftiget med. Derudover kan en arbejdsgiver naturligvis altid vælge at give den ansatte en anbefaling, som uddyber den ansattes arbejdsopgaver og arbejdsgiverens tilfredshed med den ansatte.

Bortvisning
Har en medarbejder groft misligholdt sit ansættelsesforhold, kan vedkommende bortvises med øjeblikkelig virkning - uden det sædvanlige opsigelsesvarsel.

Læs mere om kutyme inden for afskedigelse og opsigelse af medarbejdere, fx tjeklister og eksempler på en opsigelse.

GODE LINKS
Quick Søg





Nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig DFFs nyhedsbrev og modtage tilbud om bl.a. kurser, arrangementer m.m.