TEMA OM STRESS
Årsager og symptomer på stress
Definition af stress
I Danmark har det store flertal af forskere i de seneste 25 år fortrinsvist defineret stress som en individtilstand karakteriseret af kombinationen af anspændthed og ulyst. Ved anspændthed forstås en situation, der på engelsk kaldes arousal, dvs. en situation, hvor individet er »oppe på dupperne«, klar til »kamp eller flugt«. Fra et fysiologisk synspunkt kaldes dette en katabol (energifrigørende) situation. I modsætning til en anabol situation, hvor individet hviler eller restituerer sig.
Kroppens eget beredskab
Stress er de forandringer, der sker i kroppen og i hjernen, når vi belastes indefra af følelser og tanker eller udefra af fx arbejde. Forandringerne skyldes stress-hormoner, som udløses, når vi er pressede. Stress afhænger på den ene side af belastningen som fx sygdom, vedvarende konflikter eller for stor arbejdsbyrde og på den anden side af personlige evner og ressourcer til at håndtere eller leve med belastningerne.
Vedvarende stress er skadeligt
Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Man kan godt føle sig stresset og være parat til handling i en kortere periode og yde mere end sædvanligt uden problemer. Det er en normal reaktion at blive stresset, når man skal yde lidt ekstra, hvor kroppen går i ’alarmberedskab’. Men langvarig eller kronisk stress er skadeligt. Kroppen er ikke skabt til at være stresset hver dag i lang tid.
Hvad udløser stress
I forskningen taler man om stressorer, forhold der øger risikoen for stress hos de personer, der udsættes for dem. Mange forskellige faktorer kan være stressorer. Eksempler på stressorer kan være trusler om vold, tab af ægtefælle, forsinkede tog, støj i et storrumskontor, stramme tidsfrister, akkordarbejde, utryghed i ansættelsen eller alvorlig sygdom.
De seks guldkorn
Det gælder for stressorer, at der er nogle fælles dimensioner, der går igen på tværs af de konkrete forhold. Nedenstående seks faktorer kaldes også »de seks guldkorn«.
- Indflydelse (lav indflydelse er en stressor).
- Mening (lav mening er en stressor).
- Belønning (lav belønning i forhold til indsatsen er en stressor).
- Forudsigelighed (lav forudsigelighed er en stressor).
- Social støtte (lav social støtte er en stressor).'
- Krav (høje eller lave krav er en stressor).
Stressorer kan opdeles efter to hoveddimensioner, dels deres varighed over tid og dels deres styrke. I den ene ende har vi de små stressorer, der varer kort tid. Fx når en computer går ned, eller når man punkterer på sin cykel. I den anden ende de kraftige stressorer der varer længe. Fx ensformigt arbejde eller dårligt fungerende relationer til familien.
Symptomer på stress
Stress kommer til udtryk på flere måder: i vores følelser, adfærd og kropslige funktioner.
- Vi oplever, at vi er stressede, når vi f
øler os irritable, triste, modløse, kronisk udmattede, rastløse, angste eller søvnløse. Vi agerer på bestemte måder, når vi er stressede: Bliver aggressive, »korte for hovedet», isolerer os socialt, sygemelder os på arbejdet, skændes med familien, tager beroligende medicin eller føler behov for alkohol. Kroppen reagerer på stress: Vi får hovedpine, øget blodtryk, muskelspændinger, høj puls, nedsat immunforsvar og øget udskillelse af hormoner (adrenalin og noradrenalin) samt stresshormonet kortisol. Det er vigtigt at skelne mellem præstation og restitution. Kortvarig stress øger modstandskraften, mens langvarig stress virker modsat og nedsætter immunforsvaret. Problemet opstår ved manglende restitution, hvor kroppen ikke kan »falde ned igen«. Meget stressede mennesker forsømmer de opbyggende perioder (hvile, meditation, »kigge ud i luften og lave ingenting«, søvn). Specielt er for lidt og for dårlig søvn et faresignal i forbindelse med stress, der på længere sigt kan medføre alvorlige skavanker og nedsat funktionalitet.