DFF_top_mand.jpg
Quick Guide

iStock_000004847557Small.jpg

Certificering

Når et franchisekoncept opfylder de etiske regler for franchising, kan franchisegiver søge virksomhedens koncept certificeret hos Dansk Franchise Forening. Forudsætningen er medlemskab af DFF.

Kvalitetsstempel
Certificeringen er et kvalitetsstempel, som kun gives til virksomheder, der opfylder de internationale etiske regler for franchising, og som kun opnås af franchisegivere, der ønsker at leve op til de kvalitetsnormer, der gælder for førende franchisesystemer.

Tiltræk de bedste franchisetagere
Certificeringen har betydning for evnen til at rekruttere de bedste franchisetagere og har betydning for vurderingen af konceptet hos finansielle aktører og rådgivere både nationalt og internationalt.

Certificeringsprocessen
Følgende forhold skal indgå i det franchisekoncept, man ønsker certificeret:  

  • Idégrundlag og koncept.
  • Økonomi og regnskab.
  • Betingelser til franchisetagers investering.
  • Antallet af åbne og lukkede enheder (historisk).
  • Uddannelsesplan til franchisetager.
  • Manualer for franchiseforholdet, herunder etablering, drift og marketing.
  • Rekrutteringsmateriale.
  • Marketingplan og materialer.

En DFF udvalgt komite skal bedømme og sikre:

  • At franchisekonceptet er levedygtigt.
  • At enhederne i franchisesystemet kan reproduceres med succes.
  • At franchisekontrakten overholder det etiske kodeks og øvrige regler som bliver besluttet og publiceret af DFF.
  • At tilbudsmaterialet til franchisekandidater giver et fuldstændigt og retmæssigt billede af franchiseforslaget.

Kontraktgennemgang
Som led i certificeringen gennemgår DFF den franchisekontrakt, som franchisegiver har indleveret som grundlag for certificeringen. Formålet er at vurdere, om kontrakten lever op til gældende etiske regler og er i overensstemmelse med både national og EU-lovgivning.

Disclaimer ifbm kontraktgennemgang
DFF’s kontraktgennemgang har udelukkende til formål at opdage afvigelser og forhold, der er i konflikt med lovgivningen og etiske regler. Gennemgangen er ikke garanti for, at tilpasning rent faktisk sker. DFF fører heller ikke tilsyn med ansøgervirksomheders kontrakter og har ikke ansvar for senere ændringer. Klik her for at få en fuldstændig liste over forbehold i forbindelse med kontrakttjek.

Kontakt DFF for certificering


GODE LINKS
Quick Søg





Nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig DFFs nyhedsbrev og modtage tilbud om bl.a. kurser, arrangementer m.m.