.jpg)
Franchiseaftalen - tjekliste
Franchiseaftalen er det juridiske dokument, der regulerer forholdet mellem dig og en franchisegiver. Franchiseaftalen angiver nøje de vilkår, som forretningsforholdet er indgået på.
Manualer med konceptbeskrivelser
En integreret del af franchiseaftalen er manualerne med konceptbeskrivelser og driftsvejledninger, der detaljeret beskriver knowhow, driftsservice og hjælpeværktøjer, der stilles til franchisetagers rådighed.
Franchiseaftalen afspejler alle væsentlige forhold
Det er vigtigt, at franchiseaftalen nøjagtigt afspejler de forhold i franchisekonceptet, som franchisegiver anser for væsentlige for at opnå succes med forretningen. Med andre samtlige forretningskritiske forhold. Det er netop denne nøgleviden, der er central for franchisetagers mulighed for at bære brandet succesfuldt ud i verden.
Tjekliste til franchiseaftalen
På grund af franchisekoncepters forskelligartethed er det ikke muligt at opstille en fuldstændig liste for, hvilke punkter der bør være indeholdt i enhver franchiseaftale. Det juridiske specialudvalg i DFF har imidlertid udarbejdet en tjekliste over hvilke punkter, der altid bør overvejes/diskuteres i forbindelse med aftaleindgåelsen, og dermed hvad du bør forvente af aftalen.
Tjeklisten er et supplement til det etiske regelsæt, DFF har udarbejdet baseret på ”European Code of Ethics”, der er vedtaget af European Franchise Federation (EFF). Den indeholder de minimumskrav, enhver franchiseaftale bør leve op til.
Ved udarbejdelse af en franchiseaftale bør der således tages udgangspunkt i såvel etiske regler som tjeklisten. Download Tjekliste